De nye ejere, der overtog Gram Scientific 1. januar, tror på solid vækst i de kommende år.
Gram Scientific producerer high-end køle- og fryseskabe til laboratorier og apoteker med videre. Firmaet producerede tidligere under Hoshizakis ejerskab også køleskabe til restauranter og storkøkkener.
- Der er en årlig vækst på det globale marked på seks procent. Hidtil har vi ligget på en vækst på omkring 10 procent på high-end køleskabe. Det er en vækst, vi bestemt forventer vil fortsætte. Vi er meget fortrøstningsfulde, siger direktør Ole Brandorff-Lund, Gram Scientific.