23948sdkhjf

Green Power Denmark har vokseværk i København og i Aarhus

Den 23. marts er det ét år siden, Green Power Denmark blev etableret, og årsdagen bliver markeret ved at skifte hovedkontor fra Vodroffsvej 59 på Frederiksberg til Langebrogade 3 på Christianshavn. 

Flytningen betyder et farvel til Energiens Hus på Frederiksberg, som Dansk Energi har ejet i en årrække.

Også i Århus er der behov for større lokaler. De nuværende lokaler på Marselisborg Havn er nemlig blevet for trange til det voksende antal medarbejdere. Det nye kontor er beliggende i Fredensgade 28 i hjertet af Århus, tæt på Banegården og strøget. Kontoret tages i brug til april.

– Jeg er meget glad for, at vi nu har fundet et nyt hovedkontor i København og nye lokaler i Århus, som kan rumme det vokseværk, som Green Power Denmark har været igennem det seneste år. Vi får nyrenoverede og topmoderne kontorer helt centralt beliggende i begge byer, hvor vi kan indrette os efter vores eget DNA og skabe forudsætningerne for at fortsætte Green Power Denmarks positive udvikling. Flytningen vil samtidig være med til at fremme vores interessevaretagelse i hverdagen og gøre os til en endnu mere attraktiv arbejdsplads, så vi fortsat kan tiltrække de dygtigste talenter, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.

Foruden kontorerne i København og Århus har Green Power Denmark også et kontor i Bruxelles.

I alt har Green Power Denmark cirka 125 ansatte, hvoraf fire ud af fem vil have base på Langebrogade 3 fremover.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063