Her er metalindustriens største skattebetalere

Skattestyrelsen har offentliggjort listen over danske virksomheders skatteindbetalinger for 2021.
Lige som året før toppes listen af Novo Holding, der betalte 8,3 milliarder i selskabsskat. Herefter følger Kirkbi med 4,3 milliarder kroner og Danske Bank med 2,0 milliarder kroner.
Ser man på metal- og maskinindustrien, var det igen Vestas, der toppede listen med skatteinbetalinger på 237 millioner kroner. Nummer to og tre havde til gengæld byttet plads. Grundfos indtager nu andenpladsen med indbetalinger på 199 millioner kroner, mens Danfoss på tredjepladsen indbetalte 175 millioner kroner.
I alt indbetalte danske selskaber 100.573.624.621 kroner i selskabsskab. De 10 største selskaber stod for 23 procent af det beløb.
Metal Supply har lavet et udtræk fra listen, og branchens største skattebetalere er:
1. Vestas Wind Systems - 237.649.500 kroner
2. Grundfos Holding - 198.672.936 kroner
3. Danfoss - 175.302.288 kroner
4. J-f. Lemvigh-Muller Holding - 168.391.784 kroner
5. Schneider Electric Danmark - 123.742.102 kroner
6. Gea Process Engineering - 82.317.048 kroner
7. Alfa Laval Kolding - 71.146.276 kroner
8. Teradyne Holdings Denmark - 55.643.610 kroner
9. Tibnor - 55.457.974 kroner
10. Fayard Holding - 54.673.080 kroner
11. ITW Denmark - 45.855.128 kroner
12. Topsøe Holding - 42.342.410 kroner
13. Betech - 41.887.098 kroner
14. Euro Steel 1988 - 38.979.638 kroner
15. FLSmidth & Co. - 38.729.206 kroner
16. Beumer Group - 35.332.927 kroner
17. Siemens Aktieselskab - 33.841.148 kroner
18. Vald. Birn Holding - 33.253.608 kroner
19. Johnson Controls Denmark - 32.112.784 kroner
20. Jørgensen & Utoft - 30.592.320 kroner