23948sdkhjf

Ledigheden på det danske arbejdsmarked stiger igen

Det er ikke nogen stor overraskelse, at ledigheden fortsætter med at stige, mener økonom

Fra november til december steg antallet af ledige på det danske arbejdsmarked med 2.700 til 80.800 personer.

Det svarer til en ledighed på 2,7 procent, hvilket er det højeste niveau siden november 2021. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Selv om ledigheden slutter 2022 af på en kedelig måned, er det ikke nogen overraskelse, at det går den vej. Det mener Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

- Det er ikke nogen stor overraskelse med mere negative toner fra både forbrugere og erhvervsliv. Den økonomiske opbremsning rammer typisk arbejdsmarkedet med en forsinkelse, og her står vi nu.

- De flere ledige går hånd i hånd med andre tal fra arbejdsmarkedet, hvor antallet af stillingsopslag daler, og beskæftigelsen vokser langsommere og langsommere, skriver han i en kommentar.

Ledigheden er efterhånden vokset flere måneder i træk, og derfor begynder der også at vise sig en tendens. Det siger Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, i en kommentar.

- Det kunne se ud til, at vi nu har taget hul på perioden med stigende arbejdsløshed, som også er, hvad vi forventer at se her i 2023. Men det går ikke hurtigt, og det passer også godt med prognosen, siger han.

- Som vi ser det, er der nu virksomheder og brancher, der er ganske hårdt pressede af svigtende efterspørgsel.

- Det gælder blandt andet i dele af detailhandlen og byggeriet, men der er også brancher, som stadig mangler arbejdskraft, og hvor en del kan få job i stedet for.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063