Man bør lade værdierne blive i virksomhederne - og ikke tappe virksomhederne for penge, når de går i arv fra generation til generation. Det gavner ikke virksomhederne, medarbejderne eller samfundet.
Det er Anders Kolds synspunkt. Han er adm. direktør for nordjyske Mekoprint, som har godt 700 medarbejdere. Han er glad for, at den ny SVM-regering har meldt ud, at den vil sænke arveafgiften fra 15 til 10 procent.