23948sdkhjf

Ny generation tager over hos vestjysk maskinproducent

Ulfborg-virksomheden Mil-Tek, der producerer affaldspressere, satte i 2019 gang i et generationsskifte, hvor Mads og Jesper Skannerup overtog to tredjedele af aktiekapitalen fra forældrene i det familieejede selskab Skannerup Holding.

Nu tager de næste skridt i generationsskiftet. Kristian Skannerup, der etablerede virksomheden i 1992, træder nemlig tilbage og overlader direktørposten og den daglige ledelse til sønnerne. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Jeg er meget glad og stolt over, at de vil tage over. Jeg er helt rolig ved, at de nu har ansvaret for den daglige drift. Vi har allerede arbejdet sammen i mange år, så jeg kender dem jo ret godt. Vi tog de første skridt til generationsskiftet i 2019. Skiftet kunne være sket tidligere, men vi styrede i samarbejde virksomheden igennem coronatiden, som i var hård og udfordrende, siger Kristian Skannerup til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Han stopper dog ikke helt. Dels fortsætter han som bestyrelsesformand, og dels får han ansvar for forretningsudvikling og kontakten til en række virksomheder i udlandet, som Mil-Tek er medejere af.

Originalartikel: https://dbrs.dk/erhverv/kristian-overlader-direktoerstolen-til-soennerne-mads-og-jesper-jeg-er-meget-stolt-og-glad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094