23948sdkhjf

Katastrofalt højt aldersgennemsnit varsler ilde for produktionsfremtid: 42 procent af de ansatte er over 50 år

42 procent af ansatte i produktionsvirksomheder er 50 år eller ældre. Det viser ny analyse foretaget af Dansk Industri på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. I det øvrige erhvervsliv lyder tallet på knap 35 procent, oplyser DI i en pressemeddelelse. 

Analysen viser også, at der er et relativt lille fald i andelen af faglærte i produktionsvirksomheder fra 44 procent i 2015 til 41 procent i 2021.

Og selvom det er positivt, at produktionsvirksomheder beskæftiger relativt mange over 50 år, så venter pensionen for de fleste indenfor en overskuelig fremtid og der er brug for nye og yngre kræfter til at tage over, siger branchedirektør for DI Produktion, Peter Trillingsgaard.

- Vi har en stor opgave i at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis vi skal bibeholde den stigende omsætning og eksport i produktionsvirksomhederne, siger han, og fortsætter.

- Derudover har vi i den grad brug for flere kloge og innovative hænder og hoveder til at drive innovation og grøn omstilling. Derfor er det også er fantastisk og rigtig vigtigt, at regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne.

I regeringsgrundlaget fra den nye SVM-regering står der blandt andet, at Danmark skal uddanne flere faglærte, og at regeringen vil gennemføre en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne for at få flere til at søge mod en erhvervsuddannelse. Der skal også investeres i udstyr, lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, for eksempel i forhold til den grønne omstilling på erhvervsskolerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096