23948sdkhjf

Dansk eksport i modvind: Tredje måned i træk med tilbagegang

Dansk eksport er faldet godt 10 procent siden toppen. Det kan blive dyrt for landets økonomi, mener økonom

Danske virksomheders handel med udlandet har i høj grad været medvirkende til at holde hånden under dansk økonomi de senere år, men nu begynder det økonomiske uvejr også at ramme herhjemme.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af varer og tjenester faldt 1,8 procent i november. Det markerer dermed tredje måned i træk med tilbagegang.

Eksporten beskæftiger cirka 900.000 danske arbejdspladser, og derfor kan modvind på eksportområdet blive dyrt for en lille økonomi som Danmarks.

Det skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

- Et dyk i eksporten kan give en bred gennemslagskraft, lyder det.

- Vi skal dog også huske på, at 2022 som helhed har været et fremragende eksportår trods globale økonomiske udfordringer, skriver han videre.

Ifølge Jeppe Juul Borre er den danske eksport nu faldet med godt 10 procent siden toppen.

Man kan godt begynde at forberede sig på, at nedturen kommer til at fortsætte ind i det nye år. Det mener Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne.

- Europa og USA er på vej ind i recession, og det vil vi kunne mærke på eksporten, skriver han.

- Heldigvis er dansk eksport mindre konjunkturfølsomt end i mange andre lande på grund af vores store eksport af medicin og vindmøller.

Jeppe Juul Borre vurderer også, at eksporten er på vej ind i en svær periode:

- Udsigterne er slørede med økonomiske udfordringer globalt set præget af høj inflation, massive pengepolitiske stramninger og krig i Ukraine.

- Det tynger det internationale økonomiske billede, og det risikerer også at tynge dansk eksport.

Det er ikke kun eksporten, der er ramt. Også den danske import har taget endnu et slag med et fald på 0,9 procent i november.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Millioninvestering skal tage fynsk robotkomet til næste niveau
Udstillere har store forventninger til årets HI-messe
Stålkommentar: Stabilt kvartal i sigte
Industriteknikere fra Roskilde vinder international konkurrence
Se billederne: Kronprinsen åbnede DM i Skills
Her er metalindustriens største skattebetalere
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094