23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aerospace-salg udskydes

[i]FLS Industries udskyder sit salg af FLS Aerospace.[/i]

Det er ikke lykkedes FLS Industries at få solgt tabsgivende FLS Aerospace inden for den to måneders deadline, der blev sat i tredjekvartalsregnskabet. Det bekræfter cementkoncernen tirsdag over for Reuters.

- Vi ligger stadig i forhandlinger og kommer med en melding, så snart vi ved noget, siger koncernfinans- og økonomidirektør Poul Erik Tofte.

Han tilføjer, at meldingen ikke kommer tirsdag - præcist to måneder efter regnskabet - men vil ikke sætte en ny deadline for, hvornår der kan ventes nyt.

Ved sidste regnskab i november 2003 sagde Tofte, at selskabet lå i forhandlinger med en udenlandsk køber og ventede, at sagen ville blive afsluttet i løbet af en-to måneder.

Derudover fortalte han, at en salgspris på under to mia. for Aerospace, der beskæftiger sig med flyvedligeholdelse, ville give koncernen et tab.

Siden har FLS Industries meldt ud, at selskabet ville afskedige 8-10 pct. af de ansatte i flyvirksomheden. Koncernen afviste, at fyringerne, der medfører en omkostning på 50 mio. kr., havde noget at gøre med de igangværende forhandlinger om et salg af Aerospace.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02