23948sdkhjf
Annonce

Milepæl: Nu lyder startskuddet til Vesterhav Syd og Vesterhav Nord

Opførelsen af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord har været forberedt længe, og til februar begynder installationen af havmøllernes fundamenter. 

Læs også: Vestas køber vingefabrik af konkurrent

Fra juli måned vil selve havmøllerne blive monteret og koblet gradvist på elnettet i Danmark. Senest ved udgangen af 2023 skal begge parker være i fuld drift.

Byggeriet af Vesterhav Syd og Vesterhav Nord går altså ind i anlægsfasen til søs. Vattenfall har gennem nogen tid haft alle tilladelser for byggeriet til havs på plads, mens landanlæggene p.t. er inde i den afsluttende godkendelsesproces. I øjeblikket er miljøkonsekvensrapporten og tilladelsen for Landanlæg for Vesterhav Syd Havmøllepark sendt i høring frem til 6. februar 2023.

To store projekter tæt på

Det er ingen hemmelighed at vejen mod en opførelse af de to havmøller har været lang og bumlet. Blandt andet har der været højlydte naboprotester, som fik Vattenfall til at flytte møllerne længere ud på havet. Det skete i 2019, hvor protesterne også forsinkede projekterne med tre år. 

Læs også: Kæmpe vindmøllefabrik i Esbjerg er et stort skridt nærmere

Nu hvor det første fundament endelig skal rammes ned i havbunden, vil Vattenfall gøre sig umage med kommunikation og dialog. Især fordi arbejdet med parkerne i perioder kan give gener for det omkringliggende samfund. 

- Godt naboskab er afgørende for Vattenfall, og vi vægter dialog højt. Vi har allerede kommunikeret målrettet til fiskere og sommerhusejere. Vi vil også være fast til stede hver måned under hele byggefasen, både i Hvide Sande og Thyborøn, og vi har kaffe på kanden, siger Arne Rahbek, stakeholder manager i Vattenfall, og fortsætter:

- Vores konstruktionsarbejde kan i perioder give gener for det omkringliggende samfund og de mennesker, der bor, færdes eller har et sommerhus i området. Vi tilrettelægger vores arbejde i overensstemmelse med vores tilladelser, og vi gør, hvad vi kan for at generne bliver så tålelige som muligt.

Vattenfall peger også på, at opførelsen af Vesterhav Syd og Nord er en mulighed for at se to store byggeprojekter tæt på:

- Med en placering 5-10 km fra kysten får offentligheden mulighed for at se møllerne blive rejst og se de store installationsskibe. Det er ikke hver dag, at man kan se et mega-projekt tæt på, siger Arne Rahbek. 

Siemens, Bladt og Thorsminde

Med det endelige startskud til parkerne kan de mange virksomheder, som Vattenfall har entreret med endelig trække i arbejdstøjet. 

Læs også: Godt nyt for Vestas: Udsigt til rolig udfasning af vind-støtte i USA

Vattenfall har indgået en aftale med Thorsminde Havn, der skal fungere som base for byggeledelsen i forbindelse med anlæggelsen af havmølleparkerne. 

Vattenfall har ydermere indgået en aftale med Hvide Sande Havn, som skal være kommende servicehavn for havmølleparkerne.

Vattenfall har valgt Bladt Industries som leverandør af overgangstykker (Transition pieces -TP'ere) til havvindmølleparkerne, mens Siemens Gamesa skal levere de 41 møller. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
    Andre Nordiske Medier

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.841