Afskedigelserne gennemføres på LM Wind Power vingefabrik i Grand Forks, North Dakota og kommer til at ramme 200 produktionsansatte, 15 funktionærer og 130 midlertidigt ansatte. Det skriver Berlingske Business.
- Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, og vi er positive omkring fremtiden. Men vi bliver nødt til fortsat at tilpasse forretningen, så længe der er tvivl om PTC-ordningen, skriver selskabet ifølge Berlingske i en pressemeddelelse.
Samtidig kommer LM Wind Power med dystre udsigter for det amerikanske marked i 2013. Her forventer man en produktion på 2.500 MW mod 8.500 MW i 2012 – og det er endda forudsat, at PTC-ordningen bliver forlænget i starten af 2013.