23948sdkhjf

Amerikansk gigant hædrer danske Körber Supply Chain

Körber har over de seneste år leveret lager- og plukkeløsninger til Procter & Gambles store distributionscentre, hvilket har sikret færre produktskader og givet en højere leveringssikkerhed. Det har medført, at plukkefejl nærmest er blevet elimineret på distributionscentrene.

På baggrund af dette samarbejde anerkender P&G nu Körber som en samarbejdspartner, der har ydet det exceptionelle i bestræbelserne på at levere enestående support. Det skete hos den danske Körber Supply Chain-afdeling i Arden den 16. december, hvor teknologikoncernen fik overrakt P&G’s external business partner excellence award.

P&G arbejder med knap 50.000 leverandører og hædrer omkring 80 af dem årligt for at udmærke sig inden for fem centrale områder: Handel, drift, samarbejde, samfundsansvar og innovation.

- De virksomheder, der modtager denne pris, er blandt de bedste til at levere et vedvarende og enestående samarbejde. Vi hædrer dem for at være integrerede medlemmer i vores forsyningsøkosystem. Et stærkt partnerskab og samarbejde er essentielt for, at vi fortsat kan udvikle os. Vi udvikler, løser problemer og optimerer vores logistik – sammen, fortæller Ignacio Arranz, der er senior vice president hos P&G, der overrakte prisen til Körber.

Resultat af tæt samarbejde

Rami Jokela, chief sales officer hos Körber, modtog prisen på vegne af Körber. Fra talerstolen udtrykte han stolthed over udviklingen af samarbejdet mellem de to virksomheder.

- Vi sætter stor pris på det fantastiske samarbejde med P&G. Det er et resultat af en langtidsforpligtelse fra begge virksomheders side, samt et åbent samarbejde om at levere fremragende automatiserede logistikløsninger til deres distributionsnetværk. En sådan pris som denne pris kommer ikke uden evnen til at levere en vedvarende indsats, forklarer Rami Jokela.

Begge virksomheder ser frem til at udvikle og automatisere P&G’s distributionscentre samt arbejde endnu tættere sammen i fremtiden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078