23948sdkhjf

Pladespecialist runder 100 medarbejdere

For nylig rundede JPBC – tidligere kendt som Jysk Plade Bearbejdnings Center – lidt af en milepæl. Her kunne Rødkærsbro-virksomheden nemlig byde velkommen til medarbejder nummer 100.

Der sker efter nogle år med kraftig vækst.

- Vi er vokset 30 mand på cirka et år, og det er rigtig mange, fortæller indehaver Henrik Høgh.

Kamp om arbejdskraften

Den form for vækst har dog også sine udfordringer. Der er nemlig kamp om arbejdskraften i det midtjyske, og Henrik Høgh indrømmer da også, at det er svært at skaffe faglærte nok. Derfor har JPBC valgt at følge en anden strategi.

- Vi kigger rigtig meget på menneskelige værdier i stedet for at kigge på kompetencer, hvor man tidligere altid har kigget på de medarbejdere med de bedste kompetencer inden for vores felt. Der er vi blevet nødt til at lære at kigge på det på en anden måde, siger Henrik Høgh, og fortsætter:

- Derfor ser vi på, hvilke medarbejdere der har de rigtige værdier, og så arbejder vi med det. Vi kan nemmere putte kompetencer i en med gode værdier, end værdier i en med gode kompetencer.

Investerer i teknologi

Sammen med kompetenceudviklingen har JPBC-direktøren også valgt at investere kraftigt i ny teknologi.

- Vi har investeret 19 millioner i nye maskiner i seneste regnskabsår. Teknologien hjælper os også rigtig meget. Hvis man nu tager en bukkeoperatør, som nok er det vanskeligste at finde inden for pladebearbejdning, der er det lykkedes ved hjælpe af teknologien at finde nogle medarbejdere, der, hvis de kan håndtere en computer, så er det faktisk også lige før, de kan køre en kantpresser, forklarer Henrik Høgh.

Hen fortæller, at den midtjyske underleverandør stadig søger medarbejdere, og han forventer, at der kommer flere til i 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079