23948sdkhjf

Mazak udvider grundet travlhed

Ungdommen søger i stigende grad til Mazak Danmark, der gennemgår en ‘foryngelsesproces’ og opruster i deres service- og salgsafdeling for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Hos Mazak Danmark løber de stærkt fortiden, særligt i serviceafdelingen har de travlt. Derfor har man i 2023 oprustet med intet mindre end tre nye serviceteknikere og søger yderligere to teknikere på el- og mekanik-siden. Desuden har man lavet en organisationsændring for at være klar til at imødekomme kundernes stigende behov for support – også i fremtiden.

Dette har blandt andet bevirket, at de har ansat Maria Jørgensen (33) i Service Hotline for at tage imod kundernes opkald, registrere disse, give tilbud samt planlægge serviceteknikere til opgaverne hos kunderne sammen med serviceadministrationen.

Nye serviceydelser hjælper kunderne

Hos Mazak Danmark har nye serviceydelser som Mazak iConnect – der giver nem og hurtig online support igennem en online-platform – gjort, at serviceafdelingen har fået endnu flere opgaver. Derfor er flere kollegaer kommet til, for at kunne yde den bedste service til Mazaks kunder. Servicechef Karsten Holm forklarer:

"Mazaks serviceafdeling består af 21 udekørende serviceteknikere med en anciennitet på mere +10 år. Det viser, at der er en stor gruppe erfarne teknikere, som har en meget stor viden omkring alle generationer af styringerne på vores maskiner. Vi har over de sidste to år så småt begyndt en foryngelseskur på området, så deres enorme vidensmængde kan blive overført til den nye generation af entusiastiske teknikere. Service- og reservedelsafdelingen står derfor på absolut på højeste niveau hos MAZAK, hvor vores øverste prioritet er at supportere vores kunder på topniveau.”

 Også travlt i salgsorganisationen

I salgsadministrationen er der ligeledes nye ansigter, idet Rasmus Carlsen (43) er blevet tilknyttet i en salgsteknisk funktion, hvor han blandt andet skal understøtte sælgerne i teknisk backup samt til koordination af turnkey projekter. Pr. 1. januar tiltræder yderligere et nyt ansigt i MAZAKs salgsadministration i form af Mette Foldager (29), som skal formidle ny MAZAK-teknologi samt bistå med administrative opgaver og supportere hele salgsleddet.

På Sjælland og Øerne er Thomas Berg (30) blevet ansat som salgskonsulent, og hans opgave er at formidle MAZAK’s maskiner ind i en ny verden hos den primære industri (den finmekaniske og værktøjsmagerne), samt sikre at nuværende kunder får en endnu bedre support.

FAKTA: Mazak Danmark

Mazak Danmark har 46 medarbejdere hvoraf mange har en rigtig lang anciennitet, hvilket er en styrke i en virksomhed, der har maskiner i markedet med over 40 år på bagen – som stadig har brug for service og reservedele. Men de nye features som Mazak har implementeret, skal der også nye kræfter til, og igennem de sidste par år har Mazak været heldige med at tiltrække mere end 10 medarbejdere under 35 år. Mazak har fortsat travlt og søger derfor hele tiden nye service- og el teknikere til deres team i hele Danmark. Du kan læse mere om jobmuligheder hos Mazak her: https://www.mazakeu.dk/job/

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063