23948sdkhjf

Strømbesparelser: DOT vil teste nedlukning af stor zinkgryde

Hos overfladebehandleren DOT i Vildbjerg har man en energisluger af rang. Virksomhedens zinkgryde, der blev installeret i 2020, bruger nemlig 10.000 kWh strøm i døgnet, og den er tændt 24/7.

Det bliver i sagens natur til et enormt beløb med de energipriser, der er i Danmark lige nu. Derfor vil DOT nu lave forsøg med at slukke for gryden i kortere tid – det kan være alt fra nogle minutter til et par timer, skriver Herning Folkeblad.

- Tag for eksempel en juleaften, hvor det ikke blæser. Her vil der være så meget brug for energi, at man normalt vil aktivere de fossile kraftværker for at sikre, at der er nok energi til alle husstande, men det er skidt for klimaet. Så ville det jo være genialt, hvis vi kunne slukke for gryden, og dermed aflaste nettet for al den strøm, som gryden bruger. Så alle får deres julemiddag i år, siger fabrikschef Jimmy Storbank til Herning Folkeblad.

Det er dog ikke bare at slukke for gryden og så se besparelserne rulle ind. Zinken skal nemlig have en fast temperatur på 450 grader, ellers størkner den og udvider sig. I værste fald revner gryden, og zinken flyder ud i fabrikken.

Derfor er det også i første omgang et forsøg, DOT gennemfører. Håbet er, at man kan slukke for gryden, når elpriserne er høje.

Viser det sig at blive en succes, er DOT klar til at bruge erfaringerne på koncernens 10 øvrige varmforzinkningsfabrikker i Norden.

Originalartikel: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/8c25e04c-aaa8-42f4-8945-bde804d87a06/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111