23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt om navne: Skiftedag hos Betech i Norge

Tætningsspecialisten Betech har ansat Stig Kvalnes som ny salgschef i Norge.

Salgschef gennem 11 år, Henning Thunheim, går på pension med udgangen af 2022 og overdrager stafetten til Stig Kvalnes. De seneste måneder er Stig Kvalnes blevet introduceret til Betechs produkter og markeder, og sammen med Henning Thunheim har han besøgt flertallet af firmaets industrikunder i Norge.

Fra tidligere job har Stig Kvalnes erfaring med at udvikle kunderelationer og sælge værktøj, befæstelse og bygningsbelysning til blandt andet byggebranchen og værkstedsindustrien. En fællesnævner for alle job har været Stigs interesse for teknik:

- Jeg elsker teknologi og bruger meget tid på nye gadgets og implementerer det, som gør min hverdag enklere, siger han.

Stig Kvalnes bor med sin familie i Tromsø, der også bliver hjemby for Betechs norske salgskontor fremover.

Foruden industripakninger, tætninger, vibrationsdæmpere, foldebælge og støbte gummiemner får Stig Kvalnes også en serie friktionsprodukter af kompositmaterialer fra Betechs søsterselskab, Teknikprodukter Nordic, med ud til de norske kunder.

Betech leverer til brancher som for eksempel udvinding og proces, olie/gas, marine og subsea, kraft/varmeværker, vindmøller og vedvarende energi, landbrug og opdræt, fødevareindustri, automatik, biotek og medico.

Navnenyheder Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.105