Der er tale om det sjette projekt, Skiold skal levere til ukrainske Niva Farms i løbet af blot fem år. Dermed kan den ukrainske virksomhed med rette betegnes som lidt af en kernekunde hos den nordjyske producent af staldinventar.
Ifølge Nordjyske Stiftstidende skal anlægget kunne håndtere 1.250 søer og blandt andet udstyres med et siloanlæg på 30.000 tons.
Ordren har en værdi af 30 mio. kr., og med den har Skiold nu leveret anlæg med en samlet kapacitet på 6.000 søer til Niva Farms.