23948sdkhjf

Ceramicspeed-ejer takkede nej til pænt, trecifret millionbeløb

Jacob Csizmadia stiftede lejeproducenten Ceramicspeed i 2004, og i dag er virksomheden vokset til at omsætte for 155-160 millioner kroner. Planen er, at man i 2025 runder 250 millioner kroner. Det skriver Børsen.

Det er naturligvis ikke gået ubemærket hen ude i den store verden, og alene sidste år fik Jacob Csizmadia en del henvendelser fra personer og virksomheder, der var interesseret i at købe den vestjyske lejeproducent.

En tilbød ”et pænt, stort trecifret millionbeløb”, men Jacob Csizmadia, der ejer Ceramicspeed sammen med to medejere, har takket nej til alle henvendelser.

- Vi er globale, vi er kendt i hele verden, vi er ikke Coca-Cola eller B&O, men folk, der cykler på et vist niveau, ved godt, hvem Ceramicspeed er. Og det er jeg stolt af, det er jo ikke kommet af sig selv. Og vi har god likviditet, så vi behøver jo ikke en kapitalfond til at vækste yderligere, siger han til Børsen.

Udover cykling har Ceramicspeed også et voksende forretningsområde inden for industrien, hvor kundelisten tæller virksomheder som Grundfos, Gomspace, Topsoe og Arla.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/proselvstaendig/holstebro-virksomhed-vaelter-i-kobstilbud-da-de-stod-og-viftede-med-alle-de-millioner-taenkte-jeg-bare-nej?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_65

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078