23948sdkhjf

Aktive Energi Anlæg får initiativpris

DI Midt Vest Initiativpris 2022 går til Aktive Energi Anlæg i Herning. Virksomheden hjælper med at gøre andre danske virksomheder uafhængige af gas.

Aktive Energi Anlæg, eller AEA i daglig tale, leverer løsninger, som både skal hjælpe Danmark med at blive fri af naturgassen og samtidig blive mere energieffektive. 

Virksomheden producerer en række løsninger som totalentreprenør inden for blandt andet varmepumper, biomasse anlæg og laver processtyring af store energianlæg blandt andet til biogas og som noget helt nyt også brintanlæg.

Det er blandt andet virksomhedens solvarmeanlæg i kombination med store varmepumper, der hjælper mange af de mindre energi- og varmeselskaber til at finde billigere og mere CO2-venlige løsninger.

- Vi er rigtig glade for den anerkendelse, som ligger i prisen. Vi kan godt mærke, at der er flere og flere der efterspørger vores viden og løsninger. Det har bevirket, at vi bare det seneste år er vokset med cirka 20 ansatte, siger direktør i Aktive Energi Anlæg, Kim Jørgensen.

I Dansk Industri har virksomhedens energirigtige løsninger haft stor betydning for, at Initiativprisen i 2022 er givet til Aktive Energi Anlæg. 

- Vi har i år de særlige kriterier for uddeling af prisen, at virksomheden skal være innovativ og nytænkende med produkter, der opfylder tidens behov for en mindsket afhængighed af naturgas og samtidig have stabile sorte tal på bundlinjen. Derfor er Aktive Energi Anlæg en indlysende vinder, siger formand for DI Midt Vest Claus Arberg

Det nytænkende gør sig i særlig grad gældende i Aktive Energi Anlægs seneste projekt med at udnytte overskudsvarmen i drikkevandet i det nye vandland hos Lalandia i Søndervig. 

Det har en lang række fordele at bruge drikkevandet som energikilde. Drikkevandet har en stabil temperatur og er helt rent, så installationerne ikke bliver forurenede, som hvis der arbejdes f.eks. med spildevand eller havvand.

Med DI Midt Vests Initiativpris 2022 er Aktive Energi Anlæg en af i alt 18 landsdækkende kandidater til DI´s nationale initiativpris der uddeles i foråret i Industriens Hus i København.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vestas snupper endnu en storordre
Direktør bytter vindmøller ud med cement
Ceramicspeed-ejer takkede nej til pænt, trecifret millionbeløb
Sjørring investerer i nyt logistikcenter
Vestjysk automationsvirksomhed i stor udvidelse
Pessimistiske virksomheder forventer færre i arbejde
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.078