Udover de danske virksomheder er også den lokale virksomhed Western Marine Shipyard med i joint venturet, der er kommet i stand med støtte fra blandt andet Dansk International Development Agency. Det skriver Fiskerforum.com.
Fabrikken skal primært fremstille hydrauliske komponenter og maskiner, men også styremaskiner, kontrolsystemer, nettromler og garnspil til skibsværfterne i området.
Joint Venturet har angiveligt allerede modtaget ordrer på produktionsudstyr til otte fisketrawlere til en værdi af 160 mio. taka, hvilket svarer til små 12 mio. danske kr.