23948sdkhjf

Hvilket kamera bruger jeg til cobotten?

Hvilke kameraer kan man bruge sammen med en kollaborativ robot? Og hvordan programmerer og kalibrerer man kameraet?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver svaret på i to nye video'er fra Teknologisk Instituts Robotcenter.

Her fortæller seniorkonsulent Karsten Thornø Ahrentsen, hvilke kameraer, der kan bruges til hvilke opgaver, og hvordan man sætter dem op.

- Ofte når vi snakker kameraer til cobots, så er det det, vi kalder for et smartkamera, som man bruger. Det er et kamera med en linse og belysning integreret i ét system og med en computerkraft, som kan lave vores beregninger af billederne og vores algoritmer indbygget i en enhed, fortæller Karsten Thornø Ahrentsen.

- Du kan også bruge kameraer, som faktisk kan se i 3D. Det vil sige, at de - udover at give et billede, som vi kender det - også giver information om dybden, fortæller Karsten Thornø Ahrentsen.

- Der er mange forskellige leverandører af kameraer til cobots. Men to ting er meget vigtige, når du skal vælge lige nøjagtig det kamera, som kan hjælpe dig med at automatisere en proces.

- Det er vigtigt, at man vælger et system, hvor man ved, at det passer til den robot, man anvender, og så er det vigtigt, at der er en driver, der gør, at det er nemt at forbinde kamerasystemet med robotten, siger Karsten Thornø Ahrentsen.

Lys er afgørende

Ligesom med det blotte øje, så er lys også afgørende for, at kameraet på din cobot kan gøre sit arbejde.

Derfor skal man udover selve kamerasystemet typisk have noget belysning.

- Så kan man styre hvilke lysforhold, der er til den pågældende opgave, så man ikke bliver snydt af lyset, der kommer ude fra, siger Karsten Thornø Ahrentsen.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062