23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas ikke længere blandt Danmarks 10 største virksomheder

Vindmølleproducenten er rykket ned på en 12. plads efter katastroferegnskabet i 2011.

Det er dagbladet Børsen, der har lavet en optegnelse over Danmarks største virksomheder, og ikke overraskende er Vestas rykket ned af stigen efter et 2011-regnskab, der viste et omsætningsfald på 15,6 procent.

I 2010 var Vestas Danmarks ottende største virksomhed, men nu er vindmølleproducenten blevet overhalet af DSV, Danish Crown, Arla Foods og Wrist Group.

Vestas må også påtage sig den lidet flatterende ære at indtage førstepladsen som den koncern, der har haft det største absolutte fald i omsætningen fra 2010 til 2011; nemlig på 8,053 mia. kr. Dermed er der pæn luft ned til nummer to på denne liste; Danske Bank, der har tabt 5,266 mia. kr. i omsætning.

Til gengæld er der andre lyspunkter blandt virksomheder i metalindustrien. Danfoss er rykket en placering op og er nu nummer 16, mens FLSmidth og Grundfos er faldet en enkelt plads til henholdsvis nummer 21 og 22. Siemens Wind Power følger lige i hælene på dem og har fastholdt sin plads som nummer 24.

En anden metalvirksomhed, der udmærker sig på listen, er nordjyske Bladt Industries, som indtager en tredjeplads på listen over virksomheder med størst procentvist stigning i omsætningen. Bladt Industries voksede fra 2010 til 2011 med 134,9 procent og endte dermed som Danmarks 241. største virksomhed – en imponerende fremgang på hele 257 pladser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03