23948sdkhjf

Organisationer ønsker ekspertråds hjælp til mangel på arbejdskraft

32 organisationer går sammen om opråb til kommende regering. Der skal skaffes flere hænder straks, lyder det

Der mangler arbejdskraft, og det skal der gøres noget ved omgående.

Sådan lyder opråbet fra en alliance af 32 organisationer, som repræsenterer forskellige dele af arbejdsmarkedet.

Hovedbudskabet fra dem er, at en kommende regering som en af sine første opgaver bør løse problemet med mangel på hænder.

Det oplyser tænketanken DEA, som er blandt initiativtagerne. Med i opråbet er også blandt andet 3F, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Metal, Bupl og Dansk Industri.

De 32 organisationer er en blanding af arbejdsgiver- og medarbejderorganisationer og repræsenterer altså arbejdsmarkedet bredt.

De drømmer også om at få nedsat et uafhængigt kompetenceråd.

Det skal danne et vidensgrundlag for udviklingen af arbejdsmarkedet på længere sigt.

Mangel på arbejdskraft har nemlig været et stort diskussionsemne de senere år, hvor beskæftigelsen er vokset måned for måned og har støvsuget Danmark for ledige hænder. Det var også et centralt emne i den netop overståede valgkamp.

Organisationerne mener, at et kompetenceråd skal bestå af eksperter inden for uddannelse, arbejdsmarked og beskæftigelse og bygges op efter samme model som De Økonomiske Råd - også kendt som de økonomiske vismænd.

Medlemmerne af De Økonomiske Råd er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer.

Formandskabet består af fire uafhængige økonomer.

Nanna Højlund, der er næstformand i FH, forklarer, at problemet med fremtidens mangel på arbejdskraft er, at det ikke er hvilke som helst kompetencer, der er brug for.

- Vi har brug for nogle meget specifikke kompetencer. Vi skal vende diskussionen om og diskutere kompetencerne. Det skal man bruge sådan et råd til, lyder det.

Uddannelses- og integrationschef i Danmarks Arbejdsgiverforening Jannik Bay påpeger, at det er "helt centralt" at få de rette kompetencer til arbejdsmarkedet i fremtiden, siger han.

- Det er, fordi der er behov for at finde løsninger, og for at finde dem, så vi kan få de rette kompetencer, er der brug for et uafhængigt og analytisk vidensgrundlag, siger han.

Der kan dog ikke siges at være helt fælles front i alliancen.

Det gælder blandt andet Dansk Industri og FH, som er uenige, når det kommer til spørgsmålet om beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

- Det gode ved det her råd er, at vi skal forholde os til kompetencerne på arbejdsmarkedet, og det er vi jo sjældent uenige om.

- Vi kan jo sagtens have en diskussion om kompetencerne, selv om der er nogle andre strukturelle ting, vi er uenige om, siger Nanna Højlund.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Opkøb: Leverandør til vindindustrien fortsætter konsolidering
Trofast kunde lægger endnu en storordre hos Carsoe
Danfoss-fond og Linak bag nyt industrielt center på Syddansk Universitet
Sandvik Coromant fejrede Tech Days 2022
Ny stansemaskine til de komplicerede emner
Tredobbelt maskininvestering hos REA Automatdrejning
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.125