23948sdkhjf

Siemens Gamesa skifter ud i toppen af bestyrelsen

Miguel Ángel López er fratrådt som bestyrelsesformand hos Siemens Gamesa.

Han bliver i stedet afløst af Christian Bruch. Det oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Christian Bruch er født i 1970 og har en doktorgrad i ingeniørvidenskab fra Swiss Institute of Technology Zurich. Han blev i 2020 president og CEO hos Siemens Energy AG og havde før det ledende stillinger i Linde og RWE.

- Det mellem- og langsigtede succespotentiale hos Siemens Gamesa er enormt. Uden vind er der ingen energiomstilling. Strukturelt skal nogle ting ændres i vindmarkedet, så vindmølleproducenterne kan blive profitable, men først og fremmest skal vi have løst vores egne problemer. Først og fremmest kræver det passion og opmærksomhed på detaljen, som er det vi forventer fra vores ledelse og medarbejdere. Vi skal tackle problemer skridt for skridt og vise fremgang kvartal efter kvartal. I min nye rolle vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at støtte Siemens Gamesas ledelse i denne opgave, siger Christian Bruch.

Samtidig med udnævnelsen af en ny bestyrelsesformand er Anton Steiger også indtrådt i bestyrelsen. Han er til daglig ansvarlig for alle juridiske aspekter i forbindelse med integrationen af Siemens Gamesa ind i Siemens Energy.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063