23948sdkhjf

Professionelle kunder hjælper Nilfisk til smalt overskud

Nilfisk mærker, at de private kunder holder mere på pengene, end de har gjort. Omkostninger presser overskud

Hos Nilfisk, der producerer rengøringsmaskiner til både private og professionelle, mærker man også inflationen og de høje energipriser.

Virksomheden sælger mindre til private og må også se sine omkostninger vokse i takt med prisstigninger på råvarer, transport og energi.

Til gengæld er det lykkedes at øge salget til de professionelle kunder, og det er medvirkende til, at selskabet kommer ud af tredje kvartal med et smalt overskud på 7,6 millioner euro (svarende til 57 millioner kroner).

Torsten Türling, der er administrerende direktør, forklarer, at det særligt er på det amerikanske marked, at det er lykkedes at vokse.

- Vores resultater i tredje kvartal blev også understøttet af en sund vækst i efterspørgslen i Asien. I Europa stammer den højere omsætning fra det professionelle segment hovedsageligt fra prisstigninger, siger han i en kommentar til regnskabet.

Omsætningen landede totalt set på 263 millioner euro (knap 2 milliarder kroner), svarende til en vækst på 9,9 procent.

/ritzau/

Nilfisk Holding A/S
Regnskabsår 3. kvartal 2022 3. kvartal 2021
Valuta Mio. euro Mio. euro
Nettoomsætning 263,0 239,2
Ebitda 26,3 34,0
Resultat af primær drift (ebit) 10,8 19,5
Resultat før skat 10,3 15,9
Periodens resultat 7,6 11,1
Balancestatus 922,2 831,1
Egenkapital 266,8 187,6
Antal ansatte 4.737 4.796
Kilde: Nilfisk

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
K.S.M. Kragelund får ny topchef
Møllegigant vil producere brint direkte på vindmøllen – men infrastrukturen skal være på plads
Semco Maritime skal klargøre skib til transport af CO2
Sydjysk producent af malkeudstyr gør klar til at rykke teltpælene op
Første fald i antallet af ledige stillinger i to år
Ny teknologi skal hjælpe energitung industri med at blive fossilfri
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.094