23948sdkhjf

Plastvirksomhed forstærker indsatsen i Norge

Rolf Schmidt Industri Plast har netop indgået aftale med to nye agenter, og salgstiltaget er det første af sin slags for Kolding-virksomheden

Hidtil har man selv håndteret kontakten til de norske kunder, men en støt stigende afsætning har fået Rolf Schmidt Industri Plast til at indlede et formaliseret salgssamarbejde. Fremover skal to agenter med indgående kendskab til bearbejdede plastemner tage sig af det opsøgende salg i Norge.

Nabolandet mod nord er et af plastvirksomhedens vigtigste eksportmarkeder, og det er ambitioner om at komme tættere på kunderne, der har fået direktør Flemming Andreassen til at gå nye veje. Tiltaget skal ses i lyset af, at man har haft mere end almindeligt travlt de seneste par år, og i øvrigt haft begrænsede rejsemuligheder under og efter coronapandemien.

- Vi har oplevet konstant vækst på det norske marked uden at være særlig meget til stede. Covid-19 satte en stopper for vores deltagelse på flere messer, og mange salgsbesøg blev aflyst. Alligevel har ordreindgangen været flot, og den skulle gerne blive endnu bedre fremover, siger Flemming Andreassen, som ikke er i tvivl om, at de nye agenter bliver vigtige for den fortsatte vækst.

Grundlaget for succes er nemlig solidt, da man allerede har gode referencer i toneangivende brancher.

- Vi servicerer den maritime sektor, offshoreindustrien og flere fiskefabrikker på kysten. Vi har også foden indenfor hos en håndfuld maskinbyggere, så der er stort potentiale, understreger direktøren.

Gerne mere til robotterne

Det er især bearbejdning af komplekse specialemner, der efterspørges af nordmændene. Det harmonerer fint med kernekompetencerne i Kolding, hvor industriteknikerne primært arbejder i små serier, mens robotcellerne tager sig af de større.

Flemming Andreassen ser gerne, at agenterne også sætter fokus på de store serier, da automatisering er en vigtig del af produktionen i Kolding.

- De store serier er blevet meget nemmere at håndtere med integreringen af robotter. Vi skal forsøge at ramme nye målgrupper i den norske industri, og det bliver agenternes opgave, konkluderer Flemming Andreassen og uddyber, at den kontinuerlige fremgang i Norge hænger sammen med, at man er yderst konkurrencedygtige prismæssigt og leverer hurtigt.

- Og hvis kvaliteten lever op til kravene, kommer kunderne tilbage. Ligesom i Danmark er der et begrænset antal plastvirksomheder, som bearbejder specialemner, hvilket også spiller ind, siger Flemming Andreassen.

Tænker i andre baner

De to nye norske agenter, Thor Erik Thygesen og Magnus Sirirud, tager sig fremover af henholdsvis Vest- og Østnorge, og Flemming Andreassen glæder sig til den øgede tilstedeværelse. Han erkender, at det er helt nyt for virksomheden at bruge agenter til salgsindsatsen, men man er kommet til et punkt, hvor det er nødvendigt at tænke i andre baner.

- Vi har heldigvis meget at se til, og kan simpelthen ikke nå det hele selv. Nu har vi fundet et par gode folk i Thor og Magnus, og de vil selvfølgelig få optimal opbakning fra os i Kolding. Vi har store forventninger til samarbejdet, slutter Flemming Andreassen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Grønt netværk bakker op om klimatold på kinesisk stål
Næste år satser Roblon på sorte tal
Efter coronalåns udløb: Kurs mod flest konkurser i 12 år
Siemens Gamesa Renewable Energy skal have ny CFO
Karstensens får ja til 130 meter lang tørdok
Ny 3D-print-uddannelse skal hjælpe virksomheder på rette vej
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.141