23948sdkhjf

Tefcold på opkøb

Tefcold har overtaget 100 procent af aktierne i det belgiske selskab TopCold og franske Mondial Groupe France, som er et søsterselskab til TopCold. Det oplyser den midtjyske leverandør professionelt køleudstyr på sin hjemmeside.

- Købet af TopCold og Mondial Groupe France styrker hele Tefcold Gruppen og vil gøre det muligt for os at være en bedre leverandør overfor vores kunder i Europa og en bedre kunde for vores leverandører, udtaler Tefcolds CEO, Jesper Kirkeby Hansen.

- Vi har kendt TopCold i mange år. Det er et stærkt selskab med dygtige medarbejdere, og købet af TopCold er et vigtigt skridt på vores vækstrejse, tilføjer han.

TopCold blev etableret i sin nuværende form i 1993 og har siden udviklet sig til en markedsledende virksomhed indenfor kommercielt køl og frys på det belgiske marked.

- At blive en del af Tefcold Gruppen er en fordel for alle; vores kunder får adgang til det største lager af udstyr indenfor professionelt køl i Europa, de får adgang til nye produkter og et stærkt IT-setup. Tefcold får adgang til vores viden, styrker og leverandører, og vores leverandører får til gengæld adgang til en Europæisk salgskanal, udtaler den tidligere ejer, Marc Gielen.

TopCold vil blive drevet videre af den samme ledelse og de samme medarbejdere som i dag, mens produkter, IT-systemer og visuelt udtryk skifter til Tefcold Gruppens standarder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094