23948sdkhjf

Frecon bliver ny underleverandør til Ørsted

Ingeniørfirmaet Frecon er blevet valgt som ny underleverandør for Ørsted

Energiselskabet Ørsted har fået en ny leverandør og valget er faldet på ingeniørfirmaet Frecon, der skal samarbejde med Ørsted om udvikling af vindmølleløsninger i Danmark, Polen, Holland og England. Det skriver Frecon i en pressemeddelelse.

- Frecon har rigtig mange års erfaring med udvikling af løsninger til vindmølleindustrien, både onshore og offshore. Særligt vores ekspertise inden for mekanisk konstruktion, strukturelle løsninger og avancerede simuleringer forventer vi at kunne bringe i spil i det nye samarbejde med Ørsted, siger adm. direktør for Frecon, Ida Rasmussen.

I det nye samarbejde skal Frecons ingeniører bidrage med kompetencer indenfor mekanisk konstruktion og beregninger af laster. Frecon skal især bidrage med strukturel beregning og verifikation, der understøtter Ørsteds udvikling af nye offshore vindmølleparker.

Det nye samarbejde er allerede godt i gang, skriver Frecon.

Frecon har allerede erfaring indenfor vindmølleindustrien og har de sidste 20 år samarbejdet med vindmølleproducenten Vestas.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067