23948sdkhjf

Prisen på el overrasker med markant fald

Fra august til oktober faldt prisen på el markant på grund af fyldte gaslagre, vind og regnvejr. Men når vinteren kommer, ventes priserne at stige igen

Det er på få måneder blevet helt almindelig praksis at tjekke elpriserne flere gange dagligt - og at planlægge tøjvask og opvask til de tider på døgnet, hvor strømmen er billigst.

Men efter flere måneder med usædvanligt høje elpriser skrumpede elregningen for manges vedkommende markant i oktober.

I slutningen af måneden udgjorde prisen for en kilowatt-time el bare en tredjedel af prisen for samme mængde strøm i slutningen af august.

Det viser data fra den nordiske elbørs Nord Pool.

Dermed var elprisen i oktober nede på samme niveau som prisen i november sidste år - inden de store stigninger i energipriserne satte ind.

Primært to faktorer er skyld i de lavere elpriser. Det forklarer chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra brancheorganisationen Green Power Denmark.

- Gaspriserne er nærmest kollapset, fordi det er lykkedes at fylde Europas gaslagre op. Dermed kan de kraftværker, der kører på gas og producerer el, købe gassen billigt, siger han.

- En anden væsentlig årsag er efterårsvejret. Blæsevejr har hjulpet med at få elpriserne ned. Det samme har regnvejret i Norge, hvor magasinerne i vandkraftværkerne er ved at blive fyldt op efter en lang tørkeperiode.

Dertil kommer, at oktober har været en forholdsvist varm måned, hvorfor efterspørgslen på el, varme og gas har været begrænset.

For hele oktober kostede en kilowatt-time el i gennemsnit en krone uden afgifter og tariffer. I august var prisen 3,5 kroner.

Det er dog ikke alle forbrugere, der kommer til at mærke prisfaldet på elmarkedet med det samme.

Hvis man har en fastprisaftale, fastsættes elprisen for en bestemt periode - for eksempel tre måneder. Derfor kan der gå noget tid, før prisændringerne kan ses på elregningen.

Har man omvendt en variabel prisaftale vil prisfaldet vise sig på elregningen her og nu. Omvendt vil prisstigninger også slå igennem med det samme.

Om den ene eller anden aftale er bedst, kommer an på den enkelte forbrugers temperament og økonomiske råderum, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

- Så når man vælger, om man skal have en variabel eller fast pris, handler det om at vurdere, hvor god man er til at skrue op og ned for sit forbrug, når priserne svinger, siger hun.

- Men det handler også om, om man kan leve med, at priserne svinger. Det kan være, du bekymrer dig meget. Men det kan også være, du har en økonomi, hvor du ikke har luft til, at elprisen pludselig stiger markant.

De relativt lave elpriser fortsætter næppe ind i vinteren, når det bliver koldere og efterspørgslen på el og varme vokser i Europa.

Det er de to økonomer enige om.

- Vi kan nok desværre ikke forvente, at elpriserne fortsætter med at falde. Det er sandsynligvis en midlertidig situation, at vi har et markant overskud af gas og dermed forholdsvist lave elpriser, siger Kristian Rune Poulsen.

I november 2021 var prisen for en kilowatt-time strøm lige over en krone, mens prisen i oktober samme år var 83 øre. Til sammenligning var prisen i oktober 2020 - uden afgifter og tariffer - helt nede på 20 øre.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062