23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det sker: Offshore vind besøg i Storbritannien

Målet er skabe kontakter og nye forretningsmuligheder når engelske, norske og danske offshore vind-virksomheder mødes i engelske Hull 9.-11. oktober.

- UK udgør allerede nu og ikke mindst de kommende år et af de absolut største vækstområder for offshore vindindustrien. Danske virksomheders kompetencer og knowhow er velkendt, også i UK, og interessen for samarbejde med danske virksomheder er derfor stor. Danske virksomheder bør dog også være opmærksomme på, at samarbejde med lokale britiske aktører i mange tilfælde er helt afgørende for at få effektiv del i det britiske offshore vindmarked, fortæller Kurt Feldtfos, senior consultant hos Danish Wind Energy Group.

Målrettet matchmaking

- Programmet for de tre dage i UK er tilrettelagt, så deltagerne har optimale muligheder for etablering af kontakter og samarbejde med de øvrige deltagere via uformel networking, målrettet matchmaking, virksomhedsbesøg og oplæg. Indtil videre er deltagerne engelske og norske virksomheder og beslutningstagere fra vindsektoren, herunder Dong Energys engelske kontor. Vi håber, at også en række danske virksomheder vil benytte sig af muligheden for at komme i dialog og etablere samarbejde med engelske og norske offshore vind-virksomheder, fortæller Thomas C. Andersen fra den danske del af Enterprise Europe Network.

Foregår i Storbritanniens offshore vind-centrum

Arrangementet med titlen North Sea Offshore Wind foregår i og omkring byen Hull i Yorkshire og Humber-regionen. Yorkshire og Humber-regionen er centrum for mange af de engelske offshore-projekter og meget central placeret i forhold til de tre største kommende offshore vind-zoner: Dogger Bank, Hornsea og Norfolk. Hull er desuden stedet, hvor Siemens planlægger placering af større produktionsfaciliteter.

North Sea Offshore Wind arrangeres af Enterprise Europe Network, Windcluster Mid-Norway, Renewables Network, Innovation Norway, Arena Now og Team Humber Marine Alliance. Fra dansk side støtter Danish Wind Energy Group arrangementet.

Yderligere information findes på

http://www.b2match.com/nsow2012

eller ved henvendelse til Enterprise Europe Network, Thomas C. Andersen på

eller tlf. 9626 1133.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109