23948sdkhjf

Vestas får underskud tredje kvartal i træk

Vestas er fortsat påvirket af forstyrelser i forsyningskæden og nedjusterer forventninger til hele året

Vindmølleproducenten Vestas får et underskud på 147 millioner euro - cirka 1,1 milliarder kroner - i tredje kvartal.

Det er tredje kvartal i træk, at selskabet taber penge.

Selskabets administrerende direktør, Henrik Andersen, peger blandt andet på, at Vestas i tredje kvartal blandt andet "forblev stærkt påvirket af inflation i omkostninger og forstyrrelser i forsyningskæden".

I tredje kvartal omsatte Vestas for cirka 3,9 milliarder euro - svarende til omkring 29,1 milliarder kroner.

Vestas justerer forventningerne til omsætningen for hele året til 14,5 til 15,5 milliarder euro - cirka 108 til 115 milliarder kroner. Før var det forventningen at lande på 14,5 til 16 milliarder euro - cirka 108 til 119 milliarder kroner.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11