23948sdkhjf

Millioninvestering: Forsvaret kan snart overvåge under vandet i høj opløsning

Udbuddet har været undervejs i et halvt årti, men nu er Kraken Robotics næsten klar til at levere avanceret udstyr til Forsvaret, så det blandt andet kan overvåge kritisk infrastruktur under havoverfladen i høj opløsning

Med sabotagen på Nord Stream 1 og 2 er Forsvarets blik i højere grad blevet rettet mod rørledninger på havets bund. Det sætter store krav til teknologien, at overvåge under vandet.

- Den største udfordring er jo ikke at finde objekter på havbunden, for man finder mange. Den største udfordring er, at man skal have en detaljeret kontur af, hvad man har fundet. For ellers skal man ned og kigge på alt, og det tager lang tid og fordyrer operationen, det fortæller Peter Kirkegaard, adm. direktør i Kraken Robotics Denmark, til Søfart.

Snart har det danske forsvar lige præcis den form for udstyr til bl.a. at overvåge i undersøiske rørledninger. Det har nemlig ifølge direktøren købt noget af det mest avancerede udstyr på markedet.

Den canadiske virksomhed Kraken Robotics, der har en dansk afdeling, har nemlig udviklet et produkt kaldet Katfish. Det er en højhastigheds-slæbesonar, der bruger teknologien Synthetic Aperture Sonar (SAS), der kan scanne havbunden i hastigheder op til 10 knob. Katfish-sonaren leverer ultrahøj opløsning af på 3x3 cm. og kan scanne havbunden med op til 4 km2/time, i en bredde af op til 400 meter. Samtidig optages videoen i fuld 3D-batymetri.

For eksempel kan en scanning af en rørledning på 150 km. med 10 knob tage 8-12 timer. Billederne vil være så gode, at det kun er ”interessante objekter” man skal sende en robot ned og kigge på.

Forsvaret har købt for millioner

Den canadiske virksomhed har solgt fire af de avancerede systemer til Forsvaret, som dermed er deres største kunde. Udbudsprocessen har været undervejs i cirka fem år, og det sidste udstyr afleveres inden for 14 dage.

- Vi er i øjeblikket i den sidste testfase med Forsvaret, hvor vi har kontrakt på at levere fire komplette systemer til Søværnets minerydningsfartøjer. Vi har tidligere solgt det til mindre kunder, men Danmark bliver den første store kunder, som kan bevise, at det virker, siger han.

Ordren løber op i 36 mio. canadiske dollar, svarende til omkring 200 mio. kr., og de fire systemer indeholder hver slæbesonaren, et launch and recovery-system, som kan nedsætte og bjærge sonaren uden bemanding, spil med kabel samt radiosystem og radiolink. Derudover har Kraken Robotics forpligtet sig til at understøtte systemerne de næste 17 år.

Nedslidt udstyr

Peter Kirkegaard har selv en lang karriere inden for Søværnet og minerydning, inden han kom til Kraken Robotics. Han er bl.a. tidligere chef på Søværnets minerydningsskib Havkatten, har været instruktør på Natos skole for minerydning i Belgien og minerydningsofficer for Natos stående minerydningsstyrke. Han understreger dermed igen og igen, at denne teknologi er en af de førende i verden. Det mener han bl.a. også, at Forsvarets valg af dem, viser:

- Da Forsvaret skulle købe nye sonarer til minerydningsfartøjerne, var de i udbud og rundt i hele verden, og de valgte os. Der er maksimalt fem virksomheder, der påstår, at de kan lave det her i hele verden. Vores er i vandet og virker 100 pct.

Ifølge direktøren gik udbudsprocessen hos forsvaret i gang, da det gamle udstyr til at overvåge under vandet var fuldstændigt nedslidt. Med udbudsperioden på fem år, fortæller han, at forsvaret derfor reelt ikke har haft noget brugbart udstyr i perioden.

Da Forsvaret skulle købe nye sonarer til minerydningsfartøjerne, var de i udbud og rundt i hele verden, og de valgte os Peter Kirkegaard, adm. direktør, Kraken Robotics Denmark

Det er langt fra kun i Danmark, at man har fået øjnene op for truslen mod den kritiske infrastruktur, og det mærkes også hos Kraken Robotics. Peter Kirkegaard fortæller, at efterspørgslen inden for de seneste seks måneder er eksploderet og ordrebøgerne er fulde. Han forventer, at den høje efterspørgsel kun kommer til at fortsætte.

Privat vagtværn

Han stiller desuden spørgsmål ved, hvorvidt det behøver at være en militær opgave at overvåge og kortlægge havbunden.

- I takt med, at man har fået ekstremt meget kritisk infrastruktur på havbunden, så er der også kommet en form for kommercialisering af, hvem der ejer den. Hvem har så motivationen til at passe på det, der ligger i vandet, når der ikke er en klokkeklar lovgivning omkring en ejer eller bruger af det. Har forsvaret ressourcer til at holde øje med det på sigt, spørger han.

Stod det til ham, blev den opgave foretaget af private aktører såsom ham selv.

- Jeg ser en fremtid, hvor man kan forestille sig en slags privat vagtservice som patruljerer infrastrukturen på havbunden, det er vel ikke udelukkende en militær opgave, siger han.

Udover at holde øje med rørledningerne, påpeger han også, at teknologien bl.a. kan bruges til at holde øje med havmiljøet og se, hvordan havbunden ser ud, hvor bor fiskene osv.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Næste år satser Roblon på sorte tal
Efter coronalåns udløb: Kurs mod flest konkurser i 12 år
Siemens Gamesa Renewable Energy skal have ny CFO
Karstensens får ja til 130 meter lang tørdok
Ny 3D-print-uddannelse skal hjælpe virksomheder på rette vej
Glunz & Jensen har fundet sin nye topchef
Andre Nordiske Medier
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Søfart
PlastForum DK

Send til en kollega

0.313