23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Nystartet industrilakerer lejer sig ind hos sin tidligere læremester

I lejede lokaler på sin gamle læreplads indfrier Mads Pallisgaard Holm sin drøm om eget firma
Annonce

Tirsdag den 1. november åbnede virksomheden MH Lakering med speciale i industri- og storvognslakering.

Bag den står Mads Pallisgaard Holm, og han får til huse i velkendte omgivelser, nemlig på sin tidligere læreplads 3N Lakering i Thisted. Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Annonce

Her har Mads Pallisgaard Holm lejet 1000 kvadratmeter, som udgør 3N Lakerings eksisterende vådlakeringsafdeling.

- Jeg har altid drømt om at få mit eget, så da jeg fik muligheden for at overtage noget, som allerede er i drift, og som har været en veldrevet afdeling gennem mange år, slog jeg til. Jeg er uddannet autolakerer fra 3N Lakering og kender derfor både stedet og Morten (Fuhlendorff Nielsen, indehaver af 3N Lakering, red.) og Joan (Fuhlendorff Nielsen, ansvarligt for administration og bogholderi hos 3N Lakering, red.) rigtig godt, og jeg ser bestemt mange fordele ved at leje mig ind her, siger Mads Pallisgaard Holm, og fortsætter:

Annonce

Jeg har altid drømt om at få mit eget, så da jeg fik muligheden for at overtage noget, som allerede er i drift, og som har været en veldrevet afdeling gennem mange år, slog jeg til

Mads Pallisgaard Holm, ejer af MH Lakering

- Dels overtager jeg et fuldt udstyret vådlakeringsanlæg, så etableringsomkostningerne bliver meget begrænsede. Og dels er der en god synergieffekt mellem de ydelser, 3N Lakering og MH Lakering udbyder, hvilket betyder, at der vil være et godt kundegrundlag allerede fra dag ét blandt 3N Lakerings industrikunder. Sidst, men ikke mindst, er det et klart plus, at jeg med 3N Lakering får en stærk og erfaren samarbejds- og sparringspartner.

Annonce

Morten Fuhlendorff Nielsen ser også frem til det kommende samarbejde:

- Mads er ualmindelig dygtig til sit håndværk. Allerede inden han kom i lære hos os, stod han i en periode for vores vådlakeringsafdeling, og som elev kvalificerede han sig til WorldSkills i Abu Dhabi, hvor han fik en flot syvendeplads og en ”Medaillion for Execellence”. Han kan virkelig sit kram, og han har derfor også vores varmeste anbefaling, siger han.

Annonce

3N Lakering kommer selv til at bruge MH Lakering som underleverandør på vådlakering.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|instance-web03