En stærk letvægter, tidsbeparende og effektiv, kompakt og fladbundet, men alligevel meget rummelig. Det er nogle af nøgleordene i det design fra VMS Denge Technology skal levere til den tyrkisk baserede skibsreder Ilgar Bashirov.
Med planlagt leverance til maj næste år vil det nye lasteskib kunne sendes på sin jomfrurejse på de russiske floder om mindre end 10 måneder. Skibet skal transportere korn og alle andre former for gods fra det russiske indland over Det Kaspiske Hav og Sortehavet og videre til Middelhavet.
- Skibet er i alle detaljer designet efter kundens ønsker, og det vil blive det første fartøj af sin slags, men ikke det sidste. Vi forventer, at der de næste fire-fem år vil blive bygget yderligere mellem 25 og 30 skibe, muligvis med nogle mindre justeringer undervejs, men alle baseret på det samme, banebrydende design, siger administrerende direktør i VMS Denge Technology, Ihsan Altun.
Rummelig og forstærketFartøjet har en længde på 121 meter, og hvor størrelsen på et lastrum på skibe af denne størrelse normalt er omkring 17 meter, har det nydesignede skib et sammenhængende lasterum på hele 71 meter.
En anden fordel er, at skibet bliver bygget delvist med den særligt forstærkede ståltype Hardox. Denne er blandt andet brugt til at forstærke stævnen, så skibet også kan besejle de russiske floder under isvintre.
- Dette fartøj er designet og optimeret fuldstændig efter vore krav og forventninger. Vi vinder transporttid, fordi skibet er lettere og hurtigere end andre, og vi vinder lastetid, fordi skibet navigerer effektivt på floderne, så vi undgår omlastninger, siger skibsreder Ilgar Bashirov, der har store forventninger til den nye skibstype.
VMS Technology, det skandinaviske søsterselskab til VMS Denge Technology, har netop afsluttet projektledelse for opgradering af boreriggen Haydar Aliyev på vegne af Mærsk Drilling, som indgår en ny kontrakt med BP.
Disse projekter understøtter de strategiske målsætninger i Vestergaard Group om at indtage nye markedsandele i området omkring Det Kaspiske Hav og det russiske marked, siger administrerende direktør i VMS Technology, Bjørn Strandos.