23948sdkhjf

Holms Finmekanik investerer 45 millioner i stor udvidelse

17.600 kvadratmeter. Så stor er den grund, som Holms Finmekanik har købt i Udon Thani i Thailand.

Grunden ligger i et nyetableret industriområde med dobbelt elforsyning, rensningsanlæg og topmoderne afvandingsanlæg. Det er placeret i en toldfri eksport-zone på Silkevejen til Kina og Europa, som er den største i det nordøstlige Thailand.

- Vi bygger en fabrik, som skal hjælpe os med at vokse endnu mere og selvfølgelig særligt i Asien, hvor vi i forvejen har mange opgaver, som vi løser via Holm Machinery Asia, der allerede ligger i Udon Thani, fortæller direktør Peter Holm.

Han stiftede Holms Finmekanik i 1985 med det erklærede mål at levere komponenter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Vi bygger en fabrik, som skal hjælpe os med at vokse endnu mere og selvfølgelig særligt i Asien, hvor vi i forvejen har mange opgaver Peter Holm, direktør hos Holms Finmekanik

Løber over tre faser

I 2007 åbnede Holm Machinery Asia, der i tre ud af fire tilfælde producerer komponenter til virksomheder i Asien. Firmaet i Thailand har 75 ansatte, og nu kommer der altså endnu en gren på den asiatiske stamme af Holms Finmekanik.

- Vi går i gang med et projekt, der løber over tre faser. I første fase bygger vi 3.000 kvadratmeter. Når alle tre faser er færdige, vil vi råde over 8.000 kvadratmeter. Det vil også betyde, at vi går fra de nuværende 75 ansatte til 175 ansatte i løbet af de kommende tre år, fortæller direktør Peter Holm.

Er fortsat en dansk virksomhed

Holm Group forventer, at de samlede omkostninger til den nye fabrik og øgede udgifter til flere ansatte løber op i 45 millioner danske kroner.

- Sidste sommer købte vi Weldan, der laver komplicerede hel- og halvautomatiske maskiner, og på den måde har vi mulighed for at skabe endnu bedre og mere specialiserede løsninger for vores kunder i en lang række forskellige brancher, siger Peter Holm, som fortsætter:

- Der er økonomiske fordele ved at producere i Thailand, og det vil være gavnligt i for eksempel store produktioner. Men vi er en dansk virksomhed med hovedsæde i Lynge, så det er her, vi hører til, og det er også her, virksomhedens hovedsæde er, understreger Peter Holm.

Med fabrikken i Thailand vil virksomheden råde over en ny afdeling for overfladebehandling, som ikke er tilgængelig i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078