23948sdkhjf

Erhvervsskole får ny pladesaks

TEC, Technical Education Copenhagen, i Ballerup fik i august installeret en ny Amada pladesaks

Pladesaksen er af model GXII 1230 med motoriseret baganslag og NC-styret snitspalte- og knivvinkeljustering.

Elever og lærlinge arbejder derfor nu med den nyeste klippeteknologi på smedeuddannelsen og matcher med denne pladesaks de maskinteknologier, som de unge anvender på deres lærepladser.

- Bæredygtighed, innovation og det gode håndværk er vores daglige fokus i arbejdet med at sikre TEC’s smedeelever og -lærlinge den bedste uddannelse. Samtidig er det en prioritet, at lærlinge og deres virksomheder oplever, at TEC’s smedeværksted er tidssvarende og moderne. Vores nye Amada pladesaks er med til at sikre dette, og både lærlinge og faglærere smiler i disse dage ekstra bredt, når de skal i gang med klippeopgaver, siger Charlotte Gjermandsen, uddannelsesleder på TEC.

Erfaren maskinproducent

Hos Amada er man også glade for at have leveret pladesaksen. Maskinleverandøren har i dag bukkemaskiner, pladesakse og laserskærere stående på ni erhvervsskoler bredt fordelt i Danmark.

Amadas erfaring som producent af værktøjsmaskiner har været et vigtigt element for udviklingen af GS II og GX II maskinsaksserien. Rammens opbygning er en lukket boksform, som er svejset med forstærkninger på siderne og fronten, som understøtter det nederste kniv. Dette giver en meget vridningsstabil konstruktion, hvilket giver en konstant snitluft over hele maskinens bredde.

Maskinens struktur, justerbare knivvinkel og snitluftjustering giver klip med minimal afrunding eller bue. På denne model GXII 1230 bliver snitluften og knivvinklen automatisk indstillet ved hjælp af programmeringen ud fra materialetype og tykkelsen som skal klippes.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61