Nyt FLSmidth-opkøb
FLSmidth styrker Customer Services-aktiviteter i Australien med opkøbet af de to australske servicefirmaer MIE Enterprises Pty Ltd. og Mayer Bulk Pty Ltd.
- Sammen med vores nuværende organisation og nylige tilkøb af australske Ludowici vil disse akkvisitioner sætte yderligere gang i udviklingen af FLSmidths regionale aktiviteter inden for Customer Services, som nu frembyder en enestående kombination af servicefaciliteter og kompetencer - der gør FLSmidth til en af de stærkeste serviceleverandører i Australien samtidig med, at de gør det muligt gennem FLSmidths globale tilstedeværelse at udbrede den nye tilkøbte ekspertviden til andre markeder, hvor koncernen er aktiv, udtaler administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
MIE Enterprises Pty Ltd. blev etableret i 2003. I 2011 overtog virksomheden aktiemajoriteten i Mayer Bulk Pty Ltd. for at kunne tilbyde sine kunder et komplet sortiment af serviceløsninger. De to firmaer beskæftiger tilsammen ca. 200 fuldtidsmedarbejdere inden for service og konstruktion, inklusive en ingeniørstab på 20 personer, og de har hovedkontor i henholdsvis Henderson og Sydney i Australien.