23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kina sætter turbo på: Installerer 44 pct. flere robotter

Halvdelen af verdens nye robotter i 2021 blev installeret i Kina.

Brugen af robotter brager frem i Kina. I 2021 blev der installeret 243.000 nye robotter i landet. Det svarer til en fremgang på 44 procent i forhold til året før. Det rapporterer IFR, International Federation of Robotics.

Dermed er hver anden ny robot i verden i 2021 installeret i Kina. På 10 år er antallet af nyinstallerede robotter i Kina 10-doblet.

Væksten i robotinstallationer kommer fra mange industrier i Kina, men især fra elektrisk og elektronisk industri, som tegner sig for 81.600 robotter, godt en tredjedel af de nye robotter. Bilindustrien har installeret 50.700 nye robotter, godt hjulpet af de nye elbil-fabrikker.

"Den aldrende befolkning i Kina forårsager mangel på arbejdskraft og driver væksten i robotautomation. Den forsatte robotisation af industrier er blevet annonceret tidligere i år af den kinesiske regering. Kinas fem-års-plan for robotindustrien fokuserer på at fremme innovation og at gøre Kina til en global leder inden for robotteknologi og industrielle fremskridt," skriver IFR.

- Kina har stadig stort potentiale for fortsat vækst, siger Marina Bill, president for IFR.

- Landets robottæthed i fremstillingsindustrien er på 246 industrirobotter pr. 10.000 ansatte, hvilket rangerer Kina som nummer ni i verden i 2020. For ti år siden var Kinas robottæthed på 15 robotter pr. 10.000 ansatte.

Fremtidens Automation Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141