23948sdkhjf

Her giver lange leveringstider nye kunder

Lange leveringstider og komponentmangel udløser øget behov for sikre leverancer for rigtig mange virksomheder. Det mærker Solar, som er sourcing-partner til industrien

Leveringssikkerhed og leveringstider er nøgleord for mange maskinbyggere og automationshuse i øjeblikket, og det mærker de også hos danske Solar.

Solar er sourcing-partner til industrien og fungerer som bindeled og lager mellem kunderne og de store globale producenter af alt fra plc'er til frekvensomformere.

- Vi lagerfører produkter for en lang stribe producenter, og vi kan godt mærke, at kunderne søger leveringsikkerhed i øjeblikket, siger sælger Jan Finn Pedersen, som repræsenterer Soalr på Automatikmessen i Brøndby Hallen.

På messen har har der da også været stor interesse for Solars partnerskabsaftaler, som også indebærer intelligente lager- og logistikløsninger.

- Fordi vi kan lave en lagerbuffer for kunderne, kan vi gøre en forskel, Vi får rigtig mange nye kunder i øjeblikket. De er på udkig efter komponenter og søger en logistikløsning, siger Jan Finn Pedersen.

Ingen penge i eget lager

Derudover har Solar via sin størrelse mulighed for at hjælpe kunderne af med en generel hovedpine, nemlig penge bundet i lageret.

- Vi hjælper jo også vores kunder med likviditeten, fordi de slipper for at binde kapital i deres lager, siger Jan Finn Pedersen og nævner som eksempel, at rigtig mange kunder gerne vil slippe for at have 10 frekvensomformere til 50.000 kroner stykket stående på eget lager.

Solar har hovedkontor i Vejen og kompetence-centre flere steder i Danmark. På verdensplan har Solar godt 5000 ansatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064