23948sdkhjf

Zinkpower: En verdensomspændende virksomhed forankret i hårdtarbejdende værdier

Siden etableringen i 1973 har den familieejede virksomhed Zinkpower udbygget deres forretningseventyr og er i dag en verdensomspændende producent af galvanisering - med mere end 3.000 ansatte og tilstedeværelse på det europæiske, amerikanske og asiatiske marked.

Siden ægteparret Willy Kopf og Magda Kopf etablerede sig på det tyske marked som galvaniseringsproducent i 1973, efter opkøb af en fabrik i den tyske by Göppingen, har Zinkpower, som familieejet virksomhed, været stærkt forankret i troen på at opbygge en virksomhed med et langsigtet og bæredygtigt forretningsperspektiv.

I 1979 flyttede Zinkpower til nybyggede faciliteter i Schlierbach, tæt på den tyske by Kirchheim, hvor Zinkpower har hovedkontor i dag. Anden og tredje generation af Kopf-familien, udover de to stiftere, er aktivt involveret i den ejerledede familievirksomhed, som
i dag består af mere end 3.000 ansatte, fordelt på det europæiske, amerikanske og asiatiske marked.

“I 2020 blev Zinkpower en del af det danske marked. Som koncern er vi ikke børsnoterede, vi er selvfinansieret. Når man er en del af en familieejet virksomhed som Zinkpower, tænkes der i generationer frem. Det er ikke næste kvartalsrapport og nogle aktionærer, der sidder og afkræver et afkast, der afgør vores handlen og færden,” siger regionsdirektør i Zinkpower Danmark, Niclas Adelsparre.

Båret frem af grundfilosofi

Et økonomisk ansvar over for virksomhedens succes, et menneskeligt ansvar over for virksomhedens medarbejdere samt et samfundsansvar i forhold til at tage hensyn til miljøet er principper, der ifølge Niclas Adelsparre, har fulgt væksten i Zinkpower siden etableringen i 1973 og frem til i dag.

“Grundfilosofien bag Zinkpower er, at man aldrig har udloddet udbyttet af selskabet. Alt man har tjent, har man geninvesteret i selskabet. Vi forfølger bæredygtige, langsigtede virksomhedsmål og investerer løbende i anlæg, bygninger og udstyr,” forklarer Niclas Adelsparre. Han påpeger, at Zinkpower har deres eget ingeniørteam til at sikre, at virksomheden bl.a. er på forkant teknologisk i forhold til bæredygtighedsagendaen.

"...Når man er en del af en familieejet virksomhed som Zinkpower, tænkes der i generationer frem. Det er ikke næste kvartalsrapport og nogle aktionærer, der sidder og afkræver et afkast, der afgør vores handlen og færden."
Niclas Adelsparre, regionsdirektør i Zinkpower Danmark

“Produktionsmæssigt har vi meget høje standarder. Vores fabrikker og egne laboratorier bliver bygget i samarbejde med eksperter, ligesom alle kemikalier og processer bliver analyseret for at leve op til vores standarder.”

Zinkpower anvender topmoderne fi lter- og udsugningssystemer, som er patenteret. Den såkaldte ISO 14001 er en integreret komponent i virksomhedens retningslinjer for operativsystemer på alle kontinenter, hvor Zinkpower opererer. Desuden har galvaniseringsproducenten indført ISO 9001 QM-systemer som første operatør i mange lande.

OM ZINKPOWER
Det verdensomspændende galvaniseringsfirma Zinkpower er repræsenteret med 50 virksomheder i 13 lande i Europa, Amerika og Asien. Foruden korrosionsbeskyttelse på højeste niveau og med lang holdbarhed tilbyder Zinkpower varmgalvanisering af alle emner: Lige fra de mindste skruer til ståldragere. Omtanke for miljøet har været en af de bærende søjler i virksomhedsfilosofi lige fra etableringen i 1973.

www.zinkpower.com

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063