23948sdkhjf

800 FLSmidth-medarbejdere får nyt københavner-domicil

Et nyt bæredygtigt kontorbyggeri er ved at blive opført på Havneholmen i København, og FLSmidth har allerede lejet det som nyt domicil. Det oplyser entreprenørvirksomheden Skanska i en pressemeddelelse.

FLSmidth flytter ind i det nye domicil, som har fået navnet CPH Pulse, i 2025.

CPH Pulse bliver det første kontorbyggeri i København, der opnår den højeste bæredygtighedscertificering kaldet DGNB Platin. Der er fundet innovative løsninger for at opnå platincertificeringen, blandt andet bliver facaden beklædt med genbrugstegl fra nedrevne byggerier, der kommer solceller på taget, der forbindes til fjernkøl, og der bliver masser af plads til cykelparkering.

CPH Pulse udgør med fællesarealer 16.830 kvadratmeter. Heraf har FLSmidth lejet hovedparten på samlet 13.404 kvadratmeter.

- Vi har som virksomhed et stærkt fokus på bæredygtighed i vores kerneforretning med en målsætning om at levere teknologi til nuludledning i minedrift og cementproduktion. Så det at flytte ind i en af de mest bæredygtige bygninger i København er både spændende og logisk. Vi ser frem til at flytte ind i dette topmoderne og fleksible kontorbyggeri, der understøtter vores måde at arbejde på, siger Annette Høi Butt Terndrup, juridisk chef i FLSmidth.

CPH Pulse er tegnet af arkitektvirksomheden Holscher Nordberg, der også har tegnet naboejendommen CPH Highline og Skibbroen på Havneholmen. KPC København er totalentreprenør på projektet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094