23948sdkhjf

Ørsted, Siemens-Gamesa, DTU og Energinet i nyt vind-samarbejde

Parterne har etableret Baltic Energy Island på Bornholm. Målet er at skabe et globalt knudepunkt for innovation, test og erhvervsudvikling inden for grøn energi

Når der lige nu etableres energiøer er det for at understøtte forsyningssikkerheden og sikre omstillingen til bæredygtige energiformer. På Bornholm etableres en energiø, der kan danne grundlag for den fremtidige udvikling af energiøer globalt. 

Læs også: Godt nyt for Vestas: Udsigt til rolig udfasning af vind-støtte i USA

Det sker i 2030 med etablering af en havvindmøllepark med en vindkapacitet på 3 GW.

Nu har Ørsted, Siemens-Gamesa, DTU og Energinet sammen med Bornholms Regionskommune, Bornholms Energi & Forsyning og Rønne Havn etableret den erhvervsdrivende fond Baltic Energy Island på Bornholm. Den skal fungere som en hub for innovation og udvikling af teknologier, der vil påvirke energisystemet i Østersøen og globalt.

- Energiøer handler om at komme massivt op i skala og hurtighed. Og om at dele havvindens energi mellem lande, der vil hinanden det godt. De tekniske, markedsmæssige og regulatoriske nyskabelser, der skal til for at få energiøer til at lykkes, kræver massivt samarbejde mellem eksperter, virksomheder, myndigheder, borgere og mange flere. Med Baltic Energy Island får vi et sted, de kan mødes. Det er helt nødvendigt, og i Energinet glæder vi os til at være med, siger Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør for energiøer hos Energinet i en pressemeddelelse.

Store forventninger til Baltic Energy Island

Adgangen til grøn energi og til testmuligheder, der er skalerbare, er afgørende, når teknologiproducenter i fremtiden skal teste deres løsninger, og der er store forventninger til Baltic Energy Island. Samtidig er fonden gearet til at levere på de visioner, som følger af topmødet Baltic Sea Energy Security Summit, der afholdes tirsdag, 

- Vi har en enestående mulighed for at udvikle teknologier til fremtidens energisystem. Det kræver, at vi gør det sammen. Vi skal arbejde på tværs af sektorer, forskningsinstitutioner og landegrænser, og Baltic Energy Island bliver en stærk platform for det arbejde, siger Anders Bjarklev, rektor ved DTU.

Læs også: Dobbelt-ordre til Vestas

Partnerskabet Baltic Energy Island er dannet på basis af projektet "Nationalt Center for Grøn Energi", der blev etableret med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmestyrelse, Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regional udvikling i 2021.

Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.203