23948sdkhjf

Engel fejrede 50 år i Danmark

Maskinproducenten Engel kunne fredag den 19. august fejre sit 50 års jubilæum i Danmark.

Over 100 gæster var gennem dagen forbi begivenheden, der blev afholdt i Engels skandinaviske hovedkvarter i Solrød. En delegation fra det østrigske hovedkontor - med koncerndirektør Stefan Engleder i spidsen - havde ligeledes taget turen til Danmark for at lykønske de danske kolleger.

- Vi ankom i går og vi har glædet os meget til at fejre Engel Danmark sammen med vores danske kolleger, sagde koncerndirektør Stefan Engleder til Plastforum.

Samme aften fejrede de danske medarbejdere jubilæet sammen med Jens Thor Hansen, administrerende direktør Engel Nordic, Stefan Engleder samt VP Felix Huetmair, regional VP WestEurope og Graeme Herlihy, BU Tech.

Jens Thor Hansen var taknemmelig for det store fremmøde på dagen:

- Det har været en rigtig, rigtig god dag, med mange gæster og mange forretningsforbindelser, hvor vi har haft god tid til at tale med alle. Nu skal vi i aften ud at fejre sammen med alle medarbejderne, hvilket bliver en dejlig afslutning på en stor dag, siger Jens Thor Hansen.

De mange gæster kunne gennem dagen se tre maskiner i showroomet, to var i drift.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095