23948sdkhjf

Amerikansk usikkerhed tynger dansk vindbranche

Usikkerheden omkring den amerikanske PTC-støtteordning truer de danske underleverandører i vindmølleindustrien.
Det er endnu ikke endeligt besluttet, om PTC-ordningen vil blive forlænget ud over 2012 – og det bliver det efter al sandsynlighed heller ikke på denne side af det amerikanske præsidentvalg, der finder sted til november. Men selv hvis en forlængelse bliver en realitet, har usikkerheden omkring ordningen allerede haft fatale konsekvenser i vindindustrien.

I den amerikanske stat Colorado fyrede Vestas i sidste uge 90 medarbejder fra en af sine fabrikker, og hvis ikke PTC-ordningen forlænges, har Vestas tidligere på året meldt ud, at hele 1.600 fyringer på amerikansk grund kan blive aktuelle.

Men det er ikke kun i USA, at usikkerheden om PTC-ordningen har konsekvenser. Flere danske underleverandører i vindindustrien, heriblandt KK-Electronic, er også begyndt at mærke konsekvenserne af det usikre amerikanske vindmarked. Det skriver Børsen.

- Debatten om det amerikanske marked har verseret meget længe, og selvom det skulle ende med, at der vedtages en forlængelse af støtten til vindmølleprojekter, så vil usikkerheden få stor negativ betydning langt ind i 2013, siger Tommy G. Jespersen, administrerende direktør for KK-Electronic, til Børsen og tilføjer:

- Det vil tage mindst seks måneder at ændre den strategi, vi har lagt efter udsigten til et stop for støtte til vindmøller, hvis støtten skulle blive vedtaget.

Satser på havvind
Vindmøllebranchen søger nu mod markedet for havvindmøller i jagten på alternativer til det marked for vindmøller på land, som udover USA også i Kina og Europa er endt i krise. Det skriver Børsen.

- Ser man fremad, går vurderingerne af markedet for havvindmøller på, at det vil vokse med alt fra 25 til 69 procent de næste fem år, siger Kim Andersen, direktør for offshore- og havvindmøllesektionen hos entreprenørkoncernen MT Højgaard, til Børsen.

En af de virksomheder, der fremover vil satse mere på havvindmøller er den globale storspiller ABB, der producerer en stribe elektroniske dele til vindmøller.

- Vi har nu rettet kanonerne mod offshore og mod det europæiske marked. Der er en risiko for, at man politisk bremser for støtten til dette område, men i mine øjne er der ikke noget alternativ til at opnå 2020-målene i Europa, siger projektchef hos ABB, Claus Madsen, til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08