23948sdkhjf

Kameraer og kunstig intelligens holder styr på lageret

Transportselskabet Frode Laursens logistikcenter i Skåne er blevet udstyret med kameraer og kunstig intelligens. Det giver bedre overblik over lageret.

- Løsningen er en klar forbedring af den service, vi kan tilbyde vores kunder, siger Peder Kjærsgaard, operativ chef for Frode Laursen A/S i en pressemeddelelse.

Frode Laursen slipper ved hjælp af den nye løsning for at sende personale på overarbejde for at gøre lageret op. Desuden er firmaet under mindre pres, når det handler om at blive færdig med opgørelsen, inden en ny uge starter, noget som normalt er en stor udfordring, idet lageropgørelser typisk udføres i weekenden. Den nye løsning har derfor positiv effekt på både omkostninger og produktivitet.

- Vores løsning, Sentispec Access, er nyskabende og derudover praktisk i kraft af, at den er enkel at tage i brug. Der kræves ikke store tilpasninger af anlæg eller processer. Løsningen fungerer bare fra starten, siger Andreas Claudi, CEO, Sentispec ApS.

I stedet for manuel scanning af stregkoder kan løsningen med kunstig intelligens selv indsamle den nødvendige information. Den indsamler oplysninger om indholdet på hver hylde og plads, hvilket systemet gør ved at scanne stregkoderne på lagerets hylder og paller. På den måde kan Sentispec Access mindske omkostningerne til lageropgørelser kraftigt. Desuden spildes der ikke tid på at lede efter fejlplacerede paller og varer.

Sentispec har udviklet en platform, som bruger eksisterende kameraer til indsamling af data. Platformen har en række funktioner, blandt andet at kontrollere at lastbiler og containere er tilstrækkeligt lastede, at gennemføre automatisk lageropgørelse og at sikre, at forsendelser distribueres i overensstemmelse med lovgivning og regler.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078