23948sdkhjf

Producent af brændeovne kan ikke følge med efterspørgslen

Først corona og siden energikrisen har skabt en sand eksplosion i salget af brændeovne. Interne tal fra Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne viser, at salget i første halvår er steget med 80 procent. Det skriver Børsen.

Den udvikling kan man nikke genkendende til hos nordjyske Aduro.

- Vi har måttet sætte kvoter på salget – ellers ville store tyske forhandlere købe det hele. På store markeder som Tyskland og Frankrig kan vi ikke levere nye ordrer før hen i 2023, og totalt er 90 procent af vores produktion i år allerede solgt. Så jeg er ret sikker på, at vi forbedrer både omsætning og resultat med cirka 30 procent i år, siger direktør og ejer Christian Skovbo.

Lignende meldinger kommer fra Hvam. Administrerende direktør Stefan Hvam Pedersen fortæller, at man har måttet sige nej til en ordre på 1.000 brændeovne til en stor tysk kunde, og generelt har den østjyske producent lige nu en leveringstid på mere end et halvt år.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/taarnhoje-energipriser-har-sat-ekstra-fut-i-salget-af-braendeovne?b_source=aduro&b_medium=row_1&b_campaign=list_1

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094