23948sdkhjf

Tårnhøje forventninger til aluminiummesse

Aluminium 2022 i Düsseldorf er verdens største messe for aluminiumindustrien og alle strategiske brugere af aluminium med deltagere fra over 100 lande.

Messen fokuserer særligt på bilindustrien, musikindustrien, byggeri, luftfartsindustrien, emballage og transportbranchen. Her er danske virksomheder med helt fremme i feltet.

Hos brancheforeningen Aluminium Danmark ser man derfor frem til messen, der løber af stablen den 27.-29. september.

For sjette gang arrangerer Aluminium Danmark en fællesstand for danske virksomheder. I år deltager hele tolv virksomheder. Man kan blandt andet møde Body Bike og BBCargo, som fremstiller nye fleksible transportløsninger og motionsudstyr eller Gustav Østergaards Maskinfabrik, som er eksperter i valsning med CNC-styring med et minimalt forbrug af aluminiumressourcer til gavn for både klima og kundernes pengepung.

Messen afholdes hvert andet år og repræsenterer hele materialets værdikæde – her mødes alle fra de helt store internationale spillere til de mest spændende nye virksomheder og eksponerer de kompetencer leverandører og underleverandører byder ind med.

Få gratis adgang til messe

Besøg messen og bliv helt opdateret på aluminiumsindustriens formåen. Brug koden ALU2022_aludanmark og få gratis adgangsbillet, når du tilmelder dig på www.aluminium-exhibition.com.

Bæredygtighed og innovation i fokus

Som noget nyt tilbyder Aluminium i år et helt område, som udelukkende er dedikeret til start-up-virksomheder og innovation: Innovation Plaza Additive Manufacturing & Digital Manufacturing.

Aluminiummaterialet har gode genanvendelsesegenskaber, som gør det til et oplagt materiale i fremtidens cirkulære økonomi. Hele 95 procent af materialet kan genanvendes, og det kan man høre meget mere om i messens særlige bæredygtighedsområde, Innovation Plaza Sustainability & Recycling.

På messen kan deltagerne også opleve en konference i verdensklasse, hvor eksperter og forskere vil informere og debattere de seneste udviklinger og trends i aluminiumbranchen. Her kan både virksomheder og interessenter blive helt opdateret på state of the art i aluminiumsbranchen.

De danske udstillere

  • AB Aluminium
  • Aluconsult
  • Aluflam
  • Alumeco
  • AM Tooling
  • BodyBike /BBCargo
  • DISubco
  • Geovent
  • Gustav Østergaards Maskinfabrik
  • HAI Horsens
  • Skamol Group
  • Steel Products
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111