23948sdkhjf

Nu kommer de første produkter af grønt stål

Volvo Construction og Alfa Laval står for to af de første produkter lavet med SSAB's fossilfri stål

Stålproducenten SSAB mærker, at kunderne nu efterspørger grønt stål, det vil sige fossilfrit stål.

SSAB fortæller i sit kvartalsregnskab, at Volvo Construction Equipment har bygget verdens første konstruktionsmaskine af fossilfrit stål fra SSAB.

SSAB har også indledt et samarbejde med Alfa Laval om verdens første varmeveksler i fossilfrit stål. Den første enhed skal produceres i 2023.

Dermed synes der at være "hul igennem" til et marked for fossilfri produkter.

SSAB fortæller, at det går planmæssigt med at virksomhedens begyndende overgang til fossilfri produktion.

Virksomheden har indviet sit Hybrit pilotlager, som lagrer brint, der er produceret ved elektrolyse baseret på vedvarende energi. Brinten bruges til den direkte reduktion af jernmalmen, som fjerner iltet fra jernmalmen, i stedet for de klimabelastende koks. Hybrit lageret ligger i Svartöberget ved Luleå.

Arbejdet på at planlægge grønne ministålværker i Luleå og Raahe fortsætter med målet om at have en fossilfri produktion i 2030.

- Men overgangen kræver at der er tilstrækkelig tilgang til fossilfri elektricitet på det rigtige sted til den rigtige tid, skriver SSAB.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094