23948sdkhjf

Michael fejrer 25 års jubilæum hos Venti

Den 25. august har Michael Kejser arbejdet 25 år hos Venti, og den erfaring og viden, han har fået gennem tiden, er noget, der bliver brugt og sat pris på hos Venti.  

Navnenyt: Hos Venti er vi enormt stolte over at kunne fejre Michael Kejsers 25-års jubilæum d. 25. august 2022!

Michael startede for 25 år siden i Venti, dengang som produktionsmedarbejder i virksomhedens produktion. Her havde vi stor glæde af Michaels solide viden om produktion i tyndplade og fremstilling af ventilationskanaler.

I 16 gode år havde Michael en central rolle i den interne salgsafdeling for virksomhedens ventilationskanaler. Her var Michael særdeles vellidt både blandt kollegaer og kunder. Han formåede at kombinere sin store erfaring og viden fra produktionen med en stor kundeforståelse og ønsket om at give kunden den bedste løsning, hver gang.

Vendte hjem til produktionen

I september 2020 vendte Michael ”hjem” til produktionen. Her fungerer han nu som teknisk konsulent og produktionsplanlægger. Han koordinerer og har et stort overblik over de forskellige arbejdsindsatser og sikrer et godt og effektivt flow i virksomhedens store produktion.

Om Venti A/S

Venti, der har hjemmme i det østlige Jylland i Hørning med en afdeling i Hvidovre på Sjælland, har siden 1973 udviklet, produceret og solgt produkter til ventilations- og VVS-branchen i Norden.


Vi mærker tydeligt, Michaels utrolige evne til at huske og bruge viden og erfaring fra hele sin tid i Venti. Der er efterhånden ikke den ting, som Michael ikke ved om virksomheden, produkterne og produktionen.

Gift og bor i Hørning

Privat er Michael gift med Birgit, og de bor i Hørning – den samme by som hovedkvarteret Venti ligger i. Michael har tre piger, og han er en god og omsorgsfuld familiefar, der altid går langt for familiens ve og vel. 

Michael er helt forståeligt meget værdsat både internt og eksternt, og Venti sætter utrolig stor pris på ham! 

Vi er meget glade og stolte over, at Michael fortsat er en del af vores virksomhed, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i mange gode år fremover.

Stort tillykke Michael fra alle os i Venti !

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094