Det kan mærkes hos Sima Innovation i Aarslev på Fyn, at verdenssituationen er ustabil og at de europæiske lande opruster deres militær. Virksomheden har kun fået mere travlt, fortæller CEO Niels Thorup.
- Den situation vi har i verden lige nu, gør, at de fleste lande har prioriteret deres forsvar og øget deres budget på forsvarsområdet. Det mærker vi igennem, at der er flere projekter, som skal tages hånd om, forklarer Niels Thorup.